Søgefelt

Primære faneblade

    Alt er som det plejer – næsten da

    Landsformandens blog

    Alt er som det plejer – næsten da

    3. maj 2017 - 11:27

    Foråret er endelig kommet, og solens varme og lys giver os et længe ventet power-boost til krop og sjæl. Alle årstider har sin charme, men foråret er for mig den skønneste. Alt i naturen vågner op og cyklussen starter på ny, præcis som det altid sker i marts og april måned. Selv om jeg dagligt tager aktiv del i et væld af forandringer og fornyelser er der bare nogle ting, der forbliver dejligt uforandrede. Det giver mig god ro i maven og tryghed i sindet.

    Det sammen kan man sige om fornyelsen af vores overenskomst. Her er alt ’næsten’ også som det plejer, og dermed stort set uforandret. Set udefra kan arbejdet med overenskomstfornyelsen måske opleves som bestående af fem forhandlingsmøder og to omgange underskrifter – én fra arbejdsgiverne og én fra os.

    Det er dog ikke helt så simpelt, og var det slet ikke denne gang.

    Forsikringsforbundets hovedbestyrelse har det sidste halvandet år, sammen med vores arbejdsgivermodpart ’varmet op’ til forårets forhandlinger. Vi har i fællesskab afholdt en lang række møder og seminarer, hvor vi sammen har drøftet branchens udfordringer og udvikling. Særligt har den digitale udvikling og de tilhørende muligheder og udfordringer, fyldt meget.

    Derfor har der også fra begge sider af forhandlingsbordet været et stort og udtalt ønske om at nytænke vores overenskomst, og i fællesskab skabe løsninger der rækker ind i fremtidens forsikringsbranche.

    ”Når vi bliver enige, bliver vi enige sammen og så lægger vi resten bag os.”

    Sådan sagde Mariane Dissing, direktør i FA, i et interview op til overenskomstforhandlingerne. Arbejdet med at nytænke overenskomsten krævede rigtig meget tid, og mere tid end vi havde inden der skulle ligge en ny overenskomst klar. I sidste ende blev Forsikringsforbundet og FA i stedet sammen enige om en helt traditionel fornyelse af overenskomsten.

    Det store fornyelsesarbejde er dog på ingen måde spildt. I Forsikringsforbundet vil vi fortsætte arbejdet med at nytænke og finpudse de løsninger, vi allerede har overvejet. Jeg håber arbejdsgiverne vil gøre det samme, så vi alle er helt klar, når vi sidder ved forhandlingsbordet igen.

    Udviklingen er fuldstændig ligeglad med vores overenskomst, og de mange forandringer rundt om i samfundet og i selskaberne vil fortsætte, uanset hvad vi forhandler.

    I forsikringsforbundet centralt samt lokalt i personaleforeningerne vil vi naturligvis også arbejde videre med udvikling og fornyelse af den service, rådgivning og de medlemstilbud, vi udbyder.

    Der er fortsat rigtigt meget at arbejde med og kæmpe for, men lige nu vil jeg glæde mig over den nye overenskomst og de mange forbedringer vi fik forhandlet, og så vil jeg gå en tur ”ud i det fri” og nyde det dejlige forår.


    Venlig hilsen

    Charlotte Hougaard
    Landsformand

    Deltag i årets online julekalender

    15. november 2017

    Igen i år markerer Forsikringsforbundet den søde juletid ved at give dig...

    20. - 22. november 2017 - FOAK - Rungsted Kyst, Rungsted Strandvej 107, 2960 Rungsted Kyst

    20. november 2017 - Forsikringsforbundet, Fondens Hus, Otto Mønstedsgade 5, 1571 København V

    21. november 2017 - Forsikringsforbundet, Fondens Hus, Otto Mønstedsgade 5, 1571 København V

    21. - 22. november 2017 - IDA Mødecenter, Kalvebod Brygge 31 - 33, 1780 København V

    27. november 2017 - Forsikringsforbundet, Fondens Hus, Otto Mønstedsgade 5, 1571 København V