Søgefelt

Primære faneblade

    Vælg forsikringsselskab, der har overenskomst

    I forbindelse med, at de ansatte i forsikrings- og pensionssektoren får ret til tandforsikring gennem overenskomsten, opfordrer landsformand Charlotte Hougaard sektoren til at tegne tandforsikringerne i selskaber, der har overenskomst.

    I det netop indgåede forlig om ny overenskomst har de ansatte i forsikrings- og pensionssektoren fået ret til en tandforsikring. Branchemediet FinansWatch citerer landsformand Charlotte Hougaard for, at hun opfordrer forsikrings- og pensionsselskaberne til at tegne de nye tandforsikringer i selskaber, der har en rigtig overenskomst. Dette gælder eksempelvis ikke Dansk Tandforsikring, som sælger tandforsikringer fra Global Dental Insurance. Derfor opfordrer Charlotte Hougaard branchen til at finde andre udbydere, men forbundet arbejder dog også på at komme i dialog med Dansk Tandforsikring.