
Du har masser af overskud nu, hvor ungerne er fløjet fra reden. Men der er sikkert også dage, hvor du kan mærke, at du ikke er helt ung længere. Det kan være, at kroppen har behov for, at du tager den lidt mere med ro end tidligere, og måske prioriterer du efterhånden fritiden højere end jobbet. For du har jo lagt en stor del af dit liv på arbejdsmarkedet, og økonomien er ikke længere presset.
Forsikringsforbundet kan hjælpe dig med råd og vejledning om flekstid, hjemmearbejdsplads eller måske fritagelse fra sene vagter. Drømmer du om at gå ned i arbejdstid, så kom forbi vores lokale repræsentation og hør, hvad mulighederne er for dig. Og har du ikke en lokal repræsentation, så kan du altid kontakte vores sekretariat.
Vidste du
Forsikringsforbundet har sikret dig nogle af Danmarks mest fordelagtige seniorvilkår med ret til seniordeltid, og med seniorfridage fra 50 år (hvis du er fyldt/fylder 50 år i 2020) eller fra 55 år (hvis du fylder 50 år i 2021 og frem - læs mere om seniorfridage fra 1.april 2020 i OK-avisen). Når du runder 60 år giver vores overenskomst dig hele syv seniorfridage om året – ud over ferie og omsorgsdage. De mange fridage kan du bl.a. benytte i nogle af de dejlige ferieboliger, som kun medlemmer har adgang til. Du kan også deltage i kulturelle arrangementer rundt om i landet, hvor du møder kolleger fra hele branchen.
Udvalgte tilbud til dig
- Rådgivning om nedsat tid, flekstid, hjemmearbejdsplads, fritagelse fra vagter mm.
- Medlemsbladet Forsikring
- Adgang til ferieboliger under Finanssektorens Feriefond
- Medlemsrabatter
- Kulturelle arrangementer
Er du ikke medlem af Forsikringsforbundet, så kan du melde dig ind her.