Søgefelt

Primære faneblade

    Stå fast - med Svend Brinkmann

    Forsikringsforbundet inviterer til et eksklusivt online-foredrag med Svend Brinkmann, der er professor i psykologi og bl.a.
    kendt fra en række tv- og radioprogrammer.

    Stå fast - foredrag med Svend Brinkmann

    Svend Brinkmann stiller i dette foredrag skarpt på, om vi nu har nået grænsen for, hvor megen fleksibilitet og omstillingsparathed mennesker kan kapere. Konstant udvikling af kompetencer, selvet og personligheden er blevet et krav i vores accelererende kultur. Evig forandring ser efterhånden ud til at være det eneste permanente i vores liv. Det er både inden for uddannelse og familie- og arbejdsliv.

    Hvad er konsekvenserne for menneskelig integritet, loyalitet og pligtfølelse, når man konstant skal være i udvikling? Kan vi virkelig finde retning i tilværelsen ved konstant at kigge ind i os selv og mærke efter? Og hvilke alternativer findes for mennesker, der ikke hele tiden vil stræbe mod at finde sig selv, men hellere vil stå fast i deres liv og affinde sig med sig selv?

    Bliv inspireret til at tænke i nye baner, når Svend Brinkmann sætter fokus på sindsro, værdighed og pligt som modgift mod nutidens udviklingstvang.

    Arrangementet er kun for medlemmer af Forsikringsforbundet.

    Tilmeld dig online-foredraget med Svend Brinkmann