Søgefelt

Primære faneblade

    Sammen om mental sundhed

    Forsikringsforbundet er blevet en del af partnerskabet "Sammen om mental sundhed".

    ’Sammen om mental sundhed’ er et bredt partnerskab på tværs af sundheds- og beskæftigelsesområdet, som dækker både det private og offentlige arbejdsmarked. Partnerskabets formål er at styrke den mentale sundhed på arbejdspladsen og mindske mentale helbredsproblemer.

    Med de rette værktøjer og en tidlig indsats kan medarbejderen, kollegaen, chefen og organisationen være sammen om at styrke den mentale sundhed på arbejdspladsen. Partnerskabet vil gøre denne indsats nemmere ved at formidle viden og værktøjer på http://www.mentalsundhed.dk/

    Mentalsundhed.dk giver svar på, hvordan du kan tackle mentale helbredsproblemer på arbejdspladsen og hjælpe medarbejdere eller kolleger, der er ved at gå ned med flaget.

    På hjemmesiden kan du bl.a. kan du søge viden om:

    Mig som MEDARBEJDER

    Her finder du spørgsmål, svar og værktøjer, som kan hjælpe dig, hvis du er ved at gå ned med flaget eller skal tilbage efter sygefravær. Du finder også gode råd om, hvad du kan gøre for at trives og have det godt på jobbet.

    Mig som LEDER

    Her finder du spørgsmål, svar og værktøjer, som kan hjælpe dig som leder til at støtte en medarbejder, der er ved at udvikle mentale helbredsproblemer og måske gå ned med flaget eller er ved at vende tilbage efter sygefravær.

    Mig som NØGLEPERSON

    Herunder er spørgsmål og svar til dig, der arbejder på det organisatoriske niveau med udfordringer omkring mental sundhed og mentale helbredsproblemer i jeres virksomhed. Du arbejder med at skabe rammer for, at ledere og medarbejdere kan klare disse udfordringer sammen.

    Mig som KOLLEGA

    Her finder du spørgsmål, svar og værktøjer, som kan hjælpe dig til at støtte en kollega, der er ved at gå ned med flaget eller vender tilbage efter sygefravær. Du finder også gode råd om, hvordan I som team eller sjak kan bidrage til, at I trives på arbejdspladsen.

    Du finder hjemmesiden her: https://mentalsundhed.dk/

    Deltag i årets online julekalender

    25. november 2019

    Igen i år markerer vi den søde juletid ved at give dig mulighed for at...