Søgefelt

Primære faneblade

    Praktisk information - netværksarrangementer

    Hvem kan deltage?
    Alle medlemmer af Forsikringsforbundet har mulighed for at deltage i vores netværksarrangementer, ligegyldigt hvor i landet de foregår. Det er ikke muligt at tilmelde/medbringe gæster (ikke-medlemmer) til netværksarrangementer.

    Vær venligst opmærksom på, at hele tilmeldingssystemet kører automatisk med personlig tilmelding og efter først-til-mølle princippet, derfor tages der ikke højde for ønsker med henblik på andres deltagelse. Det er ikke muligt for Forsikringsforbundet at tilmelde medlemmer. 
    Det er således ens eget ansvar at forsøge at få en plads, når nye arrangementer annonceres.

    Se også nedenfor: Hvad bestemmer antallet af pladser for et arrangement?

    Kun personligt fremmøde er tilladt. Bekræftelsesmail skal fremvises inden arrangementets start (med mindre andet er aftalt med arrangementets kontaktperson).

    Hvad koster det?
    Det er gratis at deltage i netværksarrangementer.

    Får jeg dækket mine udgifter til transport?
    Nej, transport er for egen regning.

    Hvor får jeg information om nye arrangementer?
    Nye netværksarrangementer annonceres via:

    • selvbetjeningsportalen Mit.forsikringsforbundet.dk under menupunktet Kurser og arrangementer
    • hjemmesiden under menupunktet Arrangementer
    • nyhedsmailen Medlemsinfo
    • medlemsmagasinet Forsikring

    Tip: Klik på den røde boks på hjemmesidens forside - KURSER og ARRANGEMENTER for at se en liste over aktuelle kurser og arrangementer. Tilmelding forgår via selvbetjeningsportalen mit.forsikringsforbundet.dk.

     

     

    Hvordan tilmelder jeg mig?
    Tilmelding foregår personligt via selvbetjeningsportalen mit.forsikringsforbundet.dk, som du tilgår via login-knappen øverst til højre her på hjemmesiden.
    Husk, du kan logge ind på Mit.forsikringsforbundet.dk fra alle typer computere og mobile enheder i ind- og udland - blot de har adgang til internettet.

    Gå ind på det ønskede arrangement/kursus under menupunktet 'Kurser og arrangementer' og klik på den grønne 'Tilmeld dig her'-knap til højre på siden. 
    Da der er et begrænset antal pladser, gælder først-til-mølle princippet. Får du ikke en plads i første omgang, kan du vælge at komme på ventelisten.

    Når du har tilmeldt dig et arrangement, sendes der automatisk en bekræftelsesemail til den e-mailadresse, som er angivet på din profil. Denne e-mail skal printes og medbringes som adgangsbillet ved kulturelle arrangementer. Det er derfor meget vigtigt, at du sikrer dig, at din korrekte e-mail er registreret på din profil, inden du tilmelder dig.
    Klik på fanen 'Stamdata' og foretag eventuelle rettelser på din profil inden du tilmelder dig.
    NB: Bekræftelsesmailen kan blive opfattet som spam, hvis den er sendt til din arbejdsmail - tjek derfor 'Uønsket mail/post' el.lign. mappe i dit mailprogram.

    Hvordan fungerer ventelisten?
    Når et medlem afmelder sin plads, sendes der automatisk en e-mail til samtlige personer på ventelisten med et tilmeldingslink. Herefter gælder først-til-mølle princippet for tilmelding (se evt. Hvordan tilmelder jeg mig?). Husk, du skal være logget ind på Mit.forsikringsforbundet for at kunne tilmelde dig.

    Hvordan afmelder jeg mig?
    Afmelding foregår via Mit.forsikringsforbundet.dk hvor du skal være logget ind på din profil. På forsiden under menupunktet 'Kurser og arrangementer'' klik på Mine kurser. Klik herefter på det tilmeldte arrangement. 
    Under arrangementet klikker du på Afmeld kursus. Du modtager herefter automatisk en bekræftelsesmail.

    I nogle tilfælde kan du også afmelde dig via bekræftelsesmailen, som du modtog da du tilmeldte dig, her kan du klikke på afmeldingslinket.

    Hvordan kan jeg se hvilke arrangementer jeg er tilmeldt?
    Log ind på Mit.forsikringsforbundet.dk
    Under Kurser og arrangementer klik på Mine kurser for at se dine tilmeldte arrangementer.

    Hvad bestemmer antallet af pladser for et arrangement?
    Det gør økonomien. Der er mange omkostninger forbundet med arrangementer såsom honorar til foredragsholderen, leje af lokale, bespisning og drikkevarer etc. Det er derfor ikke altid muligt blot at udvide antallet af pladser på et arrangement, da det oftest betyder øgede udgifter. Økonomien betyder også, at kun medlemmer af Forsikringsforbundet kan deltage. Det er meget vigtigt, at du afmelder dig, hvis du bliver forhindret i at deltage. Så kan et andet medlem få glæde af din plads.

    Specielle ønsker (Bemærkninger til arrangement)
    Når du tilmelder dig et arrangement kan du benytte bemærkningsfeltet, hvis du har bemærkninger, som arrangøren bedes tage højde for. Da hele tilmeldingssystemet kører fuldt automatisk med personlig tilmelding efter først-til-mølle princippet, tages der ikke højde for ønsker med henblik på andres deltagelse. Det er ikke muligt for Forsikringsforbundet at tilmelde medlemmer. Det er således ens eget ansvar at forsøge at få en plads, når nye arrangementer annonceres.

    Forhindret? Afmeld dig!
    Det er vigtigt, at du husker at møde op til dine tilmeldte arrangementer. Tænk venligst på, at der er bestilt mad og drikkevarer til dig, og hvis du udebliver uden at afmelde dig, får et andet medlem ikke glæde pladsen. husk at afmelde dig, hvis du bliver forhindret i at deltage!

    Jeg har spørgsmål til et bestemt arrangement - hvem skal jeg kontakte?
    Alle arrangementer har en kontaktperson. Kontaktpersonens navn, telefonnummer og e-mail står listet under hvert arrangement. Du bedes derfor kontakte den ansvarlige for det arrangement, som du har spørgsmål til.

    Kontaktperson:
    Medlemsservice på telefon 88771751 eller email medlem@forsikringsforbundet.dk
    Storstrøms Forsikring

    Velkommen til Storstrøms Forsikring

    07. oktober 2021

    ”Vi er glade for, at Storstrøms Forsikring har meldt sig ind i FA, og at...