Har du mange feriedage tilbage pr. 1. september? Så skal du passe på, at dine feriedage ikke går tabt.

I perioden fra den 1. september 2022 til og med den 31. august 2023 optjente du 5 ugers ferie (25 feriedage), som principielt skal afholdes inden den 31. december 2023.
Har du mange feriedage tilbage pr. 1. september? Så skal du passe på, at dine feriedage ikke går tabt. Ferieloven betyder, at du optjener feriedage løbende med 2,08 dage pr. måned. Dvs. at du optjener ret til 5 ugers ferie (25 feriedage) om året. Optjeningsperioden starter hvert år den 1. september – og feriedagene skal som udgangspunkt være brugt året efter inden den 31. december.
Af de fem ugers ferie har du pligt til at afholde mindst fire uger (20 dage) inden 31. december. Du skal derfor være særlig opmærksom på, hvor mange feriedage du har stående her pr. 1. september.
Hvis du ikke har afholdt mindst fire ugers ferie (20 dage) ved årets udgang, vil disse dage bortfalde.
Den femte ferieuge (eller mere, hvis du tidligere har fået overført ferie) kan overføres til det nye ferieår, hvis det kan aftales med din arbejdsgiver inden 31. december 2023.
Hvis selskabet ikke ønsker at lave en aftale om overførsel af den femte ferieuge (eller mere, hvis du tidligere har fået overført ferie), skal disse dage udbetales kontant til dig efter årets udgang.
Eksempel: John har 9 feriedage stående i begyndelsen af september. Ingen af disse dage er overført fra tidligere ferieår. Han holder ingen ferie resten af 2023. De 5 feriedage får John enten (alt efter hvad arbejdsgiveren siger) overført til næste ferieår eller udbetalt. De resterende 4 feriedage går helt tabt.
De nye feriedage du optjener fra september 2023 og frem, skal du først afholde senest den 31. december 2024.
Læs mere om generelt feriereglerne her