Søgefelt

Primære faneblade

    Lej feriebolig i uge 1-20, 2020 - opret lodder frem til 28. november

    Det er nu muligt at oprette lodder til lodtrækning om Finanssektorens Feriefonds ferieboliger i ugerne 1 til 20 i 2020.
     
    Ferieboligerne kan kun bookes online - via Finanssektorens Feriefonds hjemmeside (link nedenfor).
     
    Vær opmærksom på, at ferieboligerne kun kan lejes af ansatte i virksomheder, der har en aftale med Finanssektorens Arbejdsgiverforening. Som pensionist eller efterlønsmodtager kan du, i henhold til fondens vedtægter, først reservere, en måned før du ønsker at bruge en feriebolig.
     
    Lodtrækning
    Der er lodtrækning om alle uger (1-20) til ferieboligerne.

    Vær opmærksom på, at du kan oprette lodder frem til den 28. november kl. 23.59. Der foretages lodtrækning den 29. november kl. 12.00. Når lodtrækningen har fundet sted, får alle direkte besked via mail, om de har fået tildelt en bolig eller ej.

    Er du en af de heldige, der vinder lodtrækningen, men alligevel ikke vil gøre brug af boligen, så husk straks at give en tilbagemelding herom, så andre kan få glæde af tilbuddet. Tilbagemeldingen skal ske senest den 4. december kl. 23.59. Godkender du din gevinst i lodtrækningen, skal du også betale med det samme. Den 5. december 2019 klokken 12.00 frigives de ferieboliger, der ikke blev udlejet ved lodtrækningen.

    Booking af ferieboliger
    Når du booker en feriebolig, skal du betale for ferieboligen med det samme, og du får en mail, der bekræfter din booking, samt en nøglekode eller beskrivelse af, hvordan du kommer ind i ferieboligen.

    Hvis du vælger en feriebolig, og du alligevel ikke får lejlighed til at booke denne, så kan det skyldes, at der er 2 personer, der er gået i gang med at booke den samme feriebolig på samme tid. I dette tilfælde er det den person, der først klikker på ”booking”, der får mulighed for at booke ferieboligen.

    Lalandia i Rødby og Billund
    Du kan også gennem Feriefonden leje et feriehus i både Rødby og Billund. I lejen indgår adgang til Lalandias vandland og diverse underholdning i centeret. Bemærk dog, at der kan være uger, hvor vandland med mere er helt eller delvist lukket. Det vil fremgå af sæsonkalenderen for Lalandia.

    Lejepriserne er anført under de enkelte boliger.

    Lejlighederne i København og Berlin udlejes primært for en uge ad gangen. Men du kan også lægge lodder ind på miniferier.  

    Finanssektorens Feriefond har ferieboliger i Danmark og udlandet:

    • to huse på Bornholm
    • tre huse ved Ebeltoft
    • to huse ved Ålbæk
    • et hus i Odsherred
    • to ferielejligheder i København
    • to lejligheder i Berlin
    • en lejlighed i Alicante
    • en feriebolig i Lalandia, henholdsvis i Rødby og Billund
    • en lejlighed i Barcelona
    • en lejlighed i Rom
    • en lejlighed i Mijas Costa i Miraflores (ved Malaga)

    Brug for hjælp?

    Ved spørgsmål om ferieboligerne og/eller problemer med Feriefondens hjemmeside, bedes du kontakte Feriefondens support på:

    Telefon: 32 66 13 76
    E-mail: post@finansforbundet.dk 
    Åbningstider: mandag-torsdag kl. 8.30 - 16.00 | fredag kl. 8.30 - 15.00

    Deltag i årets online julekalender

    25. november 2019

    Igen i år markerer vi den søde juletid ved at give dig mulighed for at...