Søgefelt

Primære faneblade

    IDD koster meget mere end penge

    ”Der er mennesker bag det trecifrede antal millioner, som forsikringsbranchen fortæller, at IDD-direktivet koster dem. Udgifterne dækker bl.a. over, at medarbejderne skal igennem tests og certificeringer for fremover at kunne dokumentere, at de lever op til kompetencekravene i direktivet,” forklarer Charlotte Hougaard, landsformand for Forsikringsforbundet.

    IDD trådte i kraft i går, den 1. oktober 2018, og gælder bl.a. for medarbejdere, der arbejder med salg af forsikringer.

    ”Vi støtter varmt op om direktivets formål, som er at sikre kunderne kompetent rådgivning. I Danmark har vi en lang tradition for høj kompetence og saglighed hos de forsikringsansatte, så her vil direktivet primært betyde, at medarbejderne skal gennem flere tests. Det presser en i forvejen meget travl hverdag. Arbejdspres og forandringer er med til at udfordre det psykiske arbejdsmiljø i selskaberne, og stress er den store udfordring hos medarbejderne”, udtaler Charlotte Hougaard.

    Charlotte Hougaard understreger samtidig, at dialogen i de enkelte forsikringsselskaber om, hvordan de nye krav indføres, forløber meget konstruktivt. ”Men det er rigtig vigtigt, at ekstraudgifterne til IDD ikke tilsidesætter den vigtige efter- og videreuddannelse, der er afgørende for, at medarbejderne bliver klædt på til morgendagens jobs.” siger Charlotte Hougaard.

    Storstrøms Forsikring

    Velkommen til Storstrøms Forsikring

    07. oktober 2021

    ”Vi er glade for, at Storstrøms Forsikring har meldt sig ind i FA, og at...