Søgefelt

Primære faneblade

    Hvad kan du og hvad vil du?

    Halvdelen af opgaven er løst, hvis du søger de rigtige stillinger.

    En afgørende betingelse for at du få succes med din jobsøgning, er en klar bevidsthed om hvilket job du i virkeligheden gerne vil have, kombineret med en klar bevidsthed om hvilket job det er realistisk du kan vinde, i konkurrence med de andre dygtige ansøgere.

    Få men gode ansøgninger på de rigtige opslag

    Den effektive jobsøgning handler nemlig ikke om, at man sender en masse ansøgninger af sted, til stillinger man enten ikke vil have, eller som man ikke har en chance for at få. Den slags fører kun til en masse (halv)dårlige ansøgninger, og en lind strøm af afslag.

    Kun de færreste formår at skrive mere end én gennemresearchet, fokuseret og gennemarbejdet ansøgning om ugen. Det kan man så ærgre sig over, men det er klart bedre end at sende to dårlige ansøgninger om ugen. Derfor skal du sørge for at det er det helt rigtige opslag, du reagerer på.

    Du kan mere, end du vil

    Du kan som regel mere end de efterspørger i stillingsopslaget. Forestil dig, at alle dine erfaringer og kompetencer er i en rygsæk, som du ikke alene har og kan bruge, men hvis indhold du også skal kunne beskrive for andre. Beskriv mindst fire succesoplevelser, hvor du havde det godt og udrettede noget, som du har været stol af. Tag udgangspunkt i dine konkrete erfaringer. Tænk på de opgaver, som du har løst med succes. De er rigtige gode eksempler på, hvordan du bruger dine kompetencer, hvad du har udrettet, og hvilke resultater du har opnået.

    Tænk i præferencer og kompetencer, og lad være med at blande dem sammen. Oftest vil du have kompetencer der er langt bredere end dine præferencer, og for at du kan blive kaldt til samtale på en stilling, skal arbejdsgiveren være tryg ved, at du både har tilstrækkeligt med kompetencer til at kunne udfylde rollen, og samtidig vil blive glad for jobbet. Det nytter fx ikke at søge en begynderstilling, hvis du har erfaring. Arbejdsgiveren vil kunne se, at du er tilstrækkelig kompetent, men vil ikke kunne forstå, hvad i alverden du dog vil med en begynderstilling. Du vil blive sorteret fra som overkvalificeret, selvom problemet jo mere er, at du er undermotiveret.

    Denne problematik udlægges nogle gange fejlagtigt som aldersdiskrimination. Men der er ikke noget mærkeligt i, at en arbejdsgiver ikke kalder en ansøger med 20 års erfaring til samtale på en stilling rettet mod en nyuddannet. Ligesom en nyuddannet sjældent har en chance for at komme til samtale på en stilling, hvor erfaring er et afgørende parameter. Sådan er gamet, og det er ok. 

    Hvilken rolle passer til dig?

    Vi har forskellige præferencer, og det er derfor meget individuelt, hvad der motiverer os. Tænk på hvilken rolle du gerne vil have på din arbejdsplads Hvad er dine erfaringer med, hvornår en opgave giver dig energi og bringer det bedste frem i dag? Skal du løse driftsopgaver eller udviklingsopgaver? Skal du have få store eller mange små opgaver? Skal du være i kontakt med en masse mennesker, eller skal du have få tætte kontakter til andre? Skal du bestemme over opgaver og/eller mennesker, eller foretrækker du mindre ansvar?

    Hvad kan du, der er værdifuldt for dem?

    Når du tænker kompetencer, så forhold dig hele tiden til dine konkurrenter. Hvad er virksomhedens overordnede formål, og hvordan bidrager du dertil? Hvis du og dine konkurrenter har samme uddannelse, må du finde andre kompetenceparametre at markedsføre dig på.

    Tag udgangspunkt i din viden om virksomheden og dens strategi. Hvad er de tre ting du kan, som er særligt værdifulde for netop denne arbejdsgiver, om som alle andre ikke også kan? Hvilke stillinger er det derfor mere realistisk at du vinder, frem for alle mulige a

    Kontaktperson:
    Storstrøms Forsikring

    Velkommen til Storstrøms Forsikring

    07. oktober 2021

    ”Vi er glade for, at Storstrøms Forsikring har meldt sig ind i FA, og at...