Søgefelt

Primære faneblade

    Gode råd om hjemmearbejdspladsen

    I disse dage arbejder rigtig mange af Forsikringsforbundets medlemmer hjemme. For nogen er det måske noget helt nyt, mens det for andre er noget, som de i forvejen er vant til. Her får du gode råd omkring indretning af hjemmearbejdspladsen.

    Indretning af hjemmearbejdspladsen

    Når vi nu i væsentlig større omfang end normalt arbejder ved en hjemmearbejdsplads, så er det vigtigt at ergonomien er så god, som man nu kan gøre den i hjemmet. Du skal indrette din hjemmearbejdsplads bedst muligt, så der ikke opstår gener og skader på grund af dårligt fysisk arbejdsmiljø.

    Her følger nogle gode råd til, hvordan du kan skabe det bedst mulige arbejdsmiljø i hjemmet.

    • Sørg for god plads rundt om din computer. Der skal være så meget plads at du kan hvile underarmene på bordet, mens du skriver

    • Brug et bord med en god højde.  Læg evt. et bøger eller klodser under bordbenene, hvis det er for lavt.

    • Skift siddestilling hyppigt. Den bedste sidestilling er altid den næste

    • Sid på en stol, som du sidder godt i. Brug eventuelt en kilepude, hvis stolen er lav. Du skal op og sidde, så du får en god siddestilling

    • Sid gerne med godt lys omkring dig. Sidder du i et mørkt hjørne, så find en bordlampe, som kan give dig bedre lys

    • Stil skærmen med siden til vinduer. Det mindsker generende refleksioner ind i skærmen og hindrer at solen skærer dig i øjnene

    • Brug helst ekstern mus og tastatur, hvis du arbejder på en notebook/bærbar computer

    • Brug et headset, hvis du skal tale i telefon via computer eller mobil

    • Placér din arbejdsplads et sted uden for mange forstyrrelser

    • Adskil arbejde og hjem. Hav en kasse hvor du opbevarer din arbejdsdokumenter. Den kan du så pakke ud om morgen og væk, når du slutter dagen

    • Indlæg aktive pauser. En aktiv pause er at lave noget andet end det, som du lige gjorde. Kom op og stå, hvis det er muligt. Varier dine opgaver, så du ikke laver det samme gennem lang tid. Uanset om du er hjemme eller på job bør du ikke sidde stille foran din computer i længere tid

    Hvis du vil vide mere om at arbejde ved computer, så findes der materiale her på BFA-kontors hjemmeside.

    Hvis det kniber med at læse teksterne i infografikken, så kan den hentes i større format i filen nedenfor.