Søgefelt

Primære faneblade

    Fuldt hus på Arbejdsmiljødag i Horsens

    Finanssektorens Arbejdsmiljødag blev afholdt i Horsens den 9. januar med fuldt hus.

    (Foto: Lone Clausen, næstformand for Forsikringsforbundet, var med til at åbne Finanssektorens Arbejdsmiljødag i Horsens)

     

    Der var stor tilslutning til Finanssektorens arbejdsmiljødag, som blev afholdt i Horsens den 9. januar med deltagelse af 150 arbejdsmiljørepræsentanter, tillidsrepræsentanter og ledere fra finanssektoren.

    Næstformand Lone Clausen bød velkommen til konferencen sammen med næstformand Michael Budolfsen fra Finansforbundet og direktør Mariane Dissing fra FA.

    Tre inspirerende oplægsholdere gav deltagerne viden og indsigt om vigtige arbejdsmiljøemner. Organisationskonsulent Katrine Brenner satte fokus på arbejdsfællesskaber, og hvordan man med konkrete redskaber kan bruge dem. Professor Lars Andersen fra Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø talte om den nyeste forskning i betydningen af bevægelse i arbejdsdagen og viste os, hvordan vi med enkle elastikøvelser, kan få motion på dagsordenen. Journalist og forfatter Abelone Glahn rundede Arbejdsmiljødagen af ved at sætte fokus på det at blive hængt ud på nettet: Når medarbejderne chikaneres digitalt. Hun talte om, hvordan de enkelte arbejdspladser kan arbejde systematisk for at forebygge og håndtere chikane i forbindelse med arbejdet.

    Arbejdsmiljødagen gentages i København den 20. januar 2020, hvor der også er fuldt hus og tilmed venteliste.

    På billedet nedenfor ses, hvordan deltagerne senere på Arbejdsmiljødagen kom op at stå til en gang elastiktræning.

    Lej feriebolig i uge 21-52 i 2020

    29. januar 2020

    Torsdag den 6. februar 2020 åbner adgangen til at oprette lodder til lodtrækning om ...