Søgefelt

Primære faneblade

    Forsikringsforbundet tilslutter sig digitaliseringsprojektet ADD

    Forsikringsforbundet er netop blevet partner i ADD-projektet (Algoritmer, Data & Demokrati), der arbejder for at skabe en øget teknologiforståelse og styrke den digitale dannelse.

    ADD - Algoritmer - Data - Demokrati

    Forsikringsforbundet er blevet en del af ADD for særligt at sætte fokus på de muligheder og udfordringer, som Forsikringsforbundets medlemmer bliver stillet over for som følge af den fortsatte markant øgede digitalisering i forsikrings- og pensionsbranchen.

    ”Digitaliseringen har stor betydning for vores medlemmer. Når forsikringsbranchen er så digitaliseret, som den er, skaber det både muligheder og nogle faldgruber, som vi i høj grad skal være opmærksomme på. I Forsikringsforbundet ønsker vi at skabe en åben debat, finde konstruktive løsninger og ikke mindst sætte fokus på, hvordan vi kan bidrage til at sætte fokus på uddannelse og digital kompetenceudvikling, som er så vigtig”, siger Lars Helvard, næstformand i Forsikringsforbundet.

    Vigtigt med digital kompetenceudvikling
    Som ny officiel parter i ADD vil Forsikringsforbundet nu i højere grad engagere sig i debatten om digitalisering af forsikrings- og pensionsbranchen og vores samfund.

    Lars Helvard har på ADD-projektet hjemmeside netop offentliggjort et debatindlæg om digital kompetenceudvikling.
    "Digitaliseringen stiller nye krav til uddannelse og efteruddannelse"

    _________

    Læs mere om ADD - Algoritmer, Data & Demokrati

    Overenskomst 2023

    Afstemning om overenskomst 2023

    20. marts 2023

    Forsikringsforbundet og Finanssektorens Arbejdsgiverforening (FA) er 15. marts blevet...