Søgefelt

Primære faneblade

    Det målrettede CV

    Slut med standard-CV’et, det skal målrettes hver gang.

    De fleste ved, at det ikke er effektivt at sende den samme standard-ansøgning som svar på forskellige stillingsopslag. Færre ved, at det er ineffektivt at sende det samme standard-CV med forskellige ansøgninger.

    Et effektivt CV skal være prioriteret og målrettet den enkelte ledige stilling.

    Husk, hvorfor du skriver et CV

    Et CV skrives med et eneste formål: At du skal blive kaldt til samtale.

    Det virker måske banalt, men mange kommer til at blande andre formål ind i deres CV-skrivning. Men et CV skrives ikke med et formål om at være så objektivt korrekt som muligt. Det skrives heller ikke med det formål, at der skal stå så meget som muligt sandt om dig. Formålet er kun, at du skal blive kaldt til samtale.

    Sandt, relevant og interessant

    Du må aldrig skrive noget usandt i dit CV. Pointen er, at det ikke er nok, at det, der står i dit CV, er sandt. Det, du skriver, skal på én gang være sandt, relevant i forhold til den stilling, du søger, og mere interessant for arbejdsgiveren end det, de andre skriver.

    Start med et altomfattende brutto-CV

    Her skriver du alt ind, stort og småt, uden at bekymre dig om, hvor meget det fylder. Husk at have fokus på hvilke resultater og udbytte du har være for din forrige arbejdsgiver. Benyt dig af omvendt kronologi og emneinddeling (fx erhvervserfaring, uddannelse, kurser, tillidshverv, interesser). Dit brutto-CV skal ikke sendes til arbejdsgivere, men skal fungere som det råmateriale, du bruger til at forme et målrettet, prioriteret og unikt CV til hver eneste ansøgning.

    De ting, de helst vil have fat i

    Når du komponerer dit målrettede CV til din ansøgning til en given stilling, skal du overveje hvilke ting fra dit CV, som netop denne arbejdsgiver har allermest fidus til og allerhelst vil have fat i. I en bunke med 100 ansøgninger og CV’er, er det afgørende at prioritere i sit CV. Du står ikke stærkest ved at skrive ”det hele” og så håbe at arbejdsgiveren vil kunne lide noget af det. Du skal vælge hvilke tinge fra dit CV, du vil satse på, og så folde dem ud.

    Kill your darlings

    For at få plads til at folde de tre vigtigste ting i dit CV ud, vil du være nødt til at give mindre plads til andre ting. Nogle af dine ”darlings” skal dræbes, for at der bliver ordentlig plads til andre. Husk, at det element, der er attraktivt for den ene arbejdsgiver, måske er værdiløst for en anden. Og du er ikke nødt til at skrive alt. Det er måske sandt, at du som 7-årig havde en hamster ved navn Ib, men det er ikke grund nok til at skrive det i dit CV. Skriv kun det, der bringer dig tættere på en jobsamtale.

    Hvorfor bliver de glade for dig, og du for jobbet?

    For at kunne skrive et moderne målrettet CV, skal du i forvejen vide det samme som for at kunne skrive en moderne effektiv ansøgning. Først når du har lavet din research og ved præcis, hvad kerneopgaven i stillingen er, og hvordan du konkret vil løse opgaven, kan du udvælge, hvilke elementer i dit CV, der bedst dokumenterer, at du faktisk vil kunne løse opgaven, som du påstår.

    Husk som medlem af Forsikringsforbundet kan du gratis deltage på ”Få styr på dit cv” kurser. Find og tilmeld dig det næste kursus som du finder på mit.forsikringsforbundet.dk under kurser/arrangementer.

    Kontaktperson:
    Storstrøms Forsikring

    Velkommen til Storstrøms Forsikring

    07. oktober 2021

    ”Vi er glade for, at Storstrøms Forsikring har meldt sig ind i FA, og at...