Søgefelt

Primære faneblade

    Arbejdsmiljøuddannelse

    Arbejdsmiljøuddannelse

    Finanssektorens Arbejdsmiljøuddannelse er nedlagt. I stedet har Finanssektorens Arbejdsgiverforening, Finansforbundet og Forsikringsforbundet indgået et samarbejde med DA Arbejdsmiljøuddannelse om uddannelser på arbejdsmiljøområdet.

    DA Arbejdsmiljøuddannelse er en af de største udbydere og har dermed et stort og bredt udvalg af uddannelser på mange lokationer. DA Arbejdsmiljøuddannelse udvikler og afholder arbejdsmiljøkurser – både lovpligtige og supplerende kurser med høj tilfredshed og lang erfaring.

    Samarbejdsaftalen med DA Arbejdsmiljøuddannelse betyder, at medlemmer af Finanssektorens Arbejdsgiverforening kan få kurser til medlemsrabat.

    Lovpligtige kurser

    I 2021 udbyder DA Arbejdsmiljøuddannelse ca. 200 åbne tilstedeværelseskurser fordelt rundt om i landet. Der er tre typer af kurser:

    • Tilstedeværelseskursus for alle brancher, som er meget fleksibelt i forhold til datoer og lokationer. Der udbydes ca. 100 åbne kurser rundt omkring i landet.

    • Tilstedeværelseskursus med fokus på kontorbranchen, hvor der udbydes ca. 25 kurser.

    • Netkursus, hvor der er 4 timers tilstedeværelse (krav i forhold til bekendtgørelsen) og resten på nettet. DA Arbejdsmiljøuddannelse udbyder ca. 10 netkurser.

    Lokationer for lovpligtige kurser

    Glostrup, Hvidovre, Høje Taastrup, København, Holte, Hillerød, Roskilde, Køge, Ringsted, Nykøbing F., Odense, Sønderborg, Aabenraa, Haderslev, Esbjerg, Kolding, Fredericia, Vejle, Herning, Aarhus, Randers, Viborg, Aalborg.

    Lokationer for netkurser

    København, Hvidovre, Glostrup, Odense, Fredericia, Aarhus.

    Interne virksomhedskurser

    Udover de åbne kurser kan DA Arbejdsmiljøuddannelse afholde interne virksomhedskurser. Underviseren tager udgangspunkt i virksomhedens arbejdsmiljøarbejde, så kurset bliver målrettet virksomheden. De interne kurser holdes på virksomheden, som også står for forplejningen.

    Læs mere om DA’s arbejdsmiljøkurser og tilmeld dig her: Forside (dakurser.dk)

    Ledig stilling: Vi søger en dygtig jurist eller lignende profil

    10. september 2021

    Forsikringsforbundet søger en dygtig jurist eller lignende profil med viden...