Søgefelt

Primære faneblade

    Ærgerlige fyringer i Tryg

    Tryg vil efter Forsikringsforbundets oplysninger i dag afskedige ca. 120 medarbejdere i Danmark. Fyringerne ærgrer og undrer Forsikringsforbundet, som nu har fokus på at støtte og rådgive de berørte medlemmer.

    Tryg i stor fyringsrunde

    Tryg vil efter Forsikringsforbundets oplysninger i dag den 27. september 2023 afskedige ca. 120 medarbejdere i Danmark.

    Forsikringsforbundets lokale tillidsrepræsentanter i Tryg er blevet informeret om afskedigelsesprocessen, og tilbyder rådgivning og støtte til de berørte medarbejdere, som er medlem af Forsikringsforbundet.

    ”Vores lokale tillidsfolk har fuldt fokus på at række ud til alle vores medlemmer i Tryg, der er omfattet af fyringsrunden. Det er en svær situation, og vi gør alt hvad vi kan for at hjælpe dem, så de kan komme godt videre,” siger Charlotte Hougaard, landsformand i Forsikringsforbundet.

    Forsikringsforbundets lokale tillidsrepræsentanter deltager i fyringssamtalerne, sikrer at medlemmernes rettigheder bliver respekteret, og yder støtte i den svære situation, det er at blive sagt op.

    Når det enkelte medlem har behov for det, vil Forsikringsforbundet tilbyde råd og vejledning i forhold til det at være ledig og i forhold til at komme videre til et nyt job.
    ”Mine tanker går særligt til de medarbejdere i Tryg, der nu mister deres job. Men også til alle de andre medarbejdere i Tryg, der hver dag arbejder benhårdt, og som nu skal sige farvel til nogle gode kollegaer, uden der bliver mindre at lave”, siger Charlotte Hougaard.

    Fyringsrunden i Tryg kommer bag på Forsikringsbundet.

    ”Jeg må være ærlig at sige, at det både ærgrer og undrer mig, at Trygs ledelse mener, at de har et behov for at afskedige så mange medarbejdere. Selskabet har senest leveret et stærkt regnskab for andet kvartal af 2023, hvor de bl.a. giver aktionærerne et udbytte, som er tyve procent højere end sidste år. Så kan det godt undre mig, at Tryg nu har annonceret en stor fyringsrunde,” siger Charlotte Hougaard, landsformand i Forsikringsforbundet.

    Forsikring November 2023

    Ny udgave af Forsikring

    06. november 2023

    I det nye Forsikring kan du komme tæt på en risikoingeniør, der...